Om værket :

Ved Langebro i Kerteminde står skulpturen Amanda og skuer i retning mod havnen. Hun er hugget i rød granit og er både i bogstavelig og billedlig forstand solidt forankret på det sted, hun står. 

 

Skulpturen forestiller en ung fiskerkvinde. Hun har et tørklæde om håret, så blot det krøllede pandehår er synligt, og hun er iført en simpel kjole. Under kjolen har hun bare ben og hendes brede fødder, der er let adskilte, står solidt på jorden. Hun har et mildt og lidt fjernt udtryk i ansigtet, og i de stærke hænder holder hun godt fast i et net fyldt med sprællende fisk. Hele hendes fremtoning flyder nærmest over af sundhed - hun er velnæret, stærk, glad og rolig, og hun har ovenikøbet nettet fyldt af fisk, som betyder, at hun har mad nok - og måske også nok til at sælge videre. 

 

Amanda er på én gang jordbunden og robust, sensuel og sanselig. 

 

Hun er langt fra tidligere tiders kvindeidealer i kunsten, hvor kvinder har været afbildet med slanke lemmer, hvepsetalje, florlette gevandter og som æteriske, distancerede - og ofte med kroppe, der slynges og drejes, så de tager sig bedst - og mest sensuelt ud. 

 

Selvom fiskerpigen her er langt fra en æterisk skønhed, så er hun alligevel enormt sanselig. Skulpturen fremstiller den jordbundne og lidt tunge fiskerpige struttende frodig og sensuel -  som en frugtbar kvinde, der nærmest er skudt op af den jord, hun står på. 

 

Historien om Amanda stammer i virkeligheden fra en pige fra Kerteminde, der hed Sophie Krag. Hun drog som 20 årig til København for at blive revyskuespiller ved Nørrebro Teater. Hendes kærlighedsliv og brudte forlovelse med teatrets husdigter Anton Melbye førte til forargelse i det bedre borgerskab. Anton Melbyes ven, komponisten Axel Schwanenflügel blev inspireret af historien og skrev til vinterevyen“Harper i luften” i 1893 en vise, der hed “Min Amanda var fra Kerteminde”. 

 

Schwanenflügel var altså så diskret at ændre Sophies navn til Amanda, der betyder "den, der bør elskes".

 

Visen blev meget populær og siden er Amanda blevet et navn, der er uløseligt forbundet med Kerteminde og et brand, der bruges til at markedsføre alt fra torskerogn til ost og kødhakkere. Revyvisen har i mange henseender været en gave til Kerteminde, hvis turistindustri og kommercielle forretningsliv har brugt den til at skabe et vartegn og et stærkt brand.

 

Et halvt århundrede efter visens fremkomst skabte den fynske kunstner Robert Lund-Jensen sin Amanda. Med hans skulptur skiftede Amanda identitet, idet hun blev omskabt til en frodig fiskerpige. Dermed forstærkedes samhørigheden mellem figur og by, fiskerpigen blev symbol på fiskerbyen Kerteminde.

 

Beslutningen om en Amanda-skulptur blev taget i Kerteminde byråd i marts 1953. Robert Lund-Jensen blev bestilt til at lave værket efter hans udkast havde været oppe i byrådet, hvor man bl.a. havde diskuteret, hvorvidt hun var fynsk nok. Et par lokale fiskere havde budt ind i diskussionen og erklæret, at hun var fynsk, og at sådan måtte en fiskerpige se ud.  Afsløringen af skulpturen fandt sted 22. maj 1954.  

​

Den fynske kunstner Robert Lund-Jensen blev født i Odense i 1915. Han var udlært håndværksmaler i 1935, men fik aldrig en formel kunstnerisk uddannelse. Han hentede inspiration og viden om billedhuggerfaget hos forskellige kunstnere. Hans værker kan især opleves rundt omkring i det offentlige rum på Fyn. I Kerteminde er han repræsenteret med yderligere en skulptur af to legende børn opstillet på Hindsholmsvej.