Om værket :

For foden af Møllebakken i Kerteminde, står en stor edderfugl i bronze og skuer mod vandet og mod øst.

 

Edderfuglen har et aflangt hoved, forlænget næb og markant farvetegning - sidstnævnte er dog svært at se i en bronzeskulptur, omend der her er redegjort smukt for fuglens kendetegn. Det er en meget grafisk og karakteristisk fugl, som Kertemindes afholdte maler, Johannes Larsen havde en forkærlighed for. 

 

Edderfuglen har sit egen raffinement, der gør den til noget særligt i familien af svømmeænder. Den er på én gang elegant og buttet - den har det lange næb og de store runde former - som rent æstetisk tilbyder kunstneren mange muligheder.

 

Ederfugl er skabt af den fynske kunstner John Olsen i 2013 som et nyt vartegn for Johannes Larsen museet, og samtidig markerer den, hvor vejen går op til museet - op til fuglemalerens verden. 

 

John Olsen har en lang og dyb relation til Johannes Larsen Museet, og at værket viser netop en edderfugl, der kigger østpå mod bugten er lang fra tilfældigt.

 

Fuglen orienterer sig mod øst, mod bugten og bæltet, ligesom Johannes Larsen gjorde, og det var netop denne retning Larsens første atelier var rettet. Det var her han stod og nød solopgangen og skuede ud over vandet. Møllebakken er et sted, man nyder udsigten! 

Skulpturen er naturligvis skabt med udgangspunkt i Johannes Larsens livslange interesse og passion for fugle og natur, hvilket blev gengivet i hans kunstværker, og gav ham tilnavnet fuglemaleren.

Andefuglen betyder, som nævnt, meget for Johannes Larsen, og her er især Edderfuglen et betydningsfuldt motiv. Både fordi den findes lokalt ved Kerteminde, men han har også oplevet dem på sine rejser til bl.a. Grønland. Johannes Larsens billeder af store edderfugletræk er nogle af de mest monumentale værker i hans oeuvre. 

 

John Olsens Ederfugl var længe undervejs og blev revideret flere gange - for hvordan følger man i mesterens fodspor - og hvordan måler man sig med sin mester? 

 

John Olsen fortæller om processen:

Ingen har tegnet og malet ænder bedre end Johannes Larsen. Ingen i hele verden. Derfor har jeg stillet enorme krav til mig selv under arbejdet. Man kan ikke altid være så heldig, at man kaster en spand maling på et lærred, og så er resultatet perfekt. Af den grund har jeg studeret adskillige billeder af edderfugle og endda haft én gående et halvt år for at lære dens fysik at kende. Hver eneste fugl er jo unik. Ligesom os mennesker, hvor alder også betyder meget for formen. Derfor var det en fantastisk dag, da nogle lokale bønder for et stykke tid siden kom ind i laden og udbrød: "Det er da en edderfugl".

Man kan kalde John Olsen en overgangsfigur mellem den gamle og den nye verden. I 1957, da Larsen var en gammel mand, ankom en helt ung John Olsen på cykel til Møllebakken og blev lukket ind i Larsens hjem, og her gav den aldrende Larsen, den unge kunstner nogle væsentlige impulser. Bl.a. at han skulle beskæftige sig med Naturen. John Olsen fandt sin helt egen måde at gøre det på - han beskæftigede sig med: Dramaet, forgængelighed, døden, livet,  jagten, blodet og de sjælstilstande, man kommer i, når man er i naturen og landskabet på forskellige årstider. Han forholdt sig til traditionen og det klassiske, men var en moderne og avantgarde, ofte abstrakt kunstner, der arbejdede i blandede medier.