Om værket :

På den yderste vestre mole i Bogense byder en næsten to meter høj havfrueskikkelse de sejlende velkommen. Det er en irgrøn bronzeskulptur med to marmorsæler svævende under armene, og placeret på en granitsokkel.

​

Man kan også gå turen af den lange mole og besøge hende helt ude for enden.

​

Skulpturen er vild og overraskende. Det er ikke den stilfærdige og blide havfrue vi præsenteres for, men snarere et utæmmet havvæsen - en sirene - i fuld bevægelse. Hun bryder gennem en bølge, mens hun støtter armene på de to sæler. Håret flagrer omkring hende, og hele balancepunktet er så skævt, at hun ser ud til at vippe på den høje granitsokkel, og man får tanken, at hun kan forsvinde ud i havet igen om et øjeblik. Måske lykkedes det hende at lokke en svag sjæl med sig ned i dybet?

 

Værket er bestilt ved kunstner Poul Weile (f. 1954) i forbindelse med Nordfyns Banks 100 års jubilæum som gave til Bogense by. Den er støbt i bronze og vejer 209 kilo. Sælerne er af Carrara-marmor og vejer 30 kilo hver. Bogense bliver kaldt “havfruernes by”, og man sagde i gamle dage, at havfruerne legede i havet ud for byen og kom ind i Bybækken på besøg - her kommer inspirationen til motivet fra.

Elle blev oprindeligt skabt til at stå i inderhavnen og kigge op mod byen, men hun blev siden flyttet til sin nuværende placering ude på den yderste mole.

 

Poul Weile er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i årene 1979-1984. Han er fra Odense, men har gennem de sidste år levet og arbejdet i Berlin.

Han beskæftiger sig med skulptur i traditionel forstand såvel som med installationer, videokunst, tegninger, collager, fotos og fotomontage. Det gennemgående tema i hans kunst er menneskeskikkelsen, gerne i relation til motiver fra mytologiens verden. Kroppene er oftest nøgne og optræder gerne i dynamiske bevægelser, som det også er tilfældet her. Hans værker kan have et skitseagtige udtryk, hvilket anvendes med stor virtuositet til indfangelse af såvel mental som fysisk bevægelse. Hans udtryksform befinder sig i det ekspressive leje, hvor materiale- og farvesammenstød, f.eks. mellem bronze og granit til henholdsvis figur og sokkel, bliver væsentlige og udtryksbærende elementer. Det erotiske og sanselige er desuden vigtige facetter i hans arbejde og herunder også hans valg af mytologiske emner.