Om værket :

På Gåsetorvet i Rudkøbing står en bronzeskulptur af et af Rudkøbings mest kendte bysbørn - H.C. Ørsted (1777-1851), som blev født i Rudkøbing som søn af byens apoteker. H.C. Ørsted var fysiker og kemiker, og han gjorde flere banebrydende opdagelser. I 1820 blev han verdenskendt, da han opdagede elektromagnetismen (forbindelsen mellem magnetisme og elektricitet). Han var en mand, der havde mange titler, talenter og interesser. Han var bl.a. professor i kemi og fysik ved Københavns Universitet, og hans interesse for naturvidenskabelig undervisning kom til udtryk i nogle meget brugte lærebøger og ikke mindst gennem hans afgørende rolle ved Den Polytekniske Læreanstalt, hvor han var direktør fra oprettelsen i 1829 til sin død i 1851. I 1824 stiftede han“Selskabet for Naturlærens Udbredelse” med inspiration fra et besøg i England, et udslag af hans bestræbelser for at formidle naturvidenskab til den danske offentlighed. Han var desuden medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

 

Men H.C. Ørsted var ikke kun videnskabsmand, han havde en bred vifte af interesser. Han tog fx aktivt del i Guldalderens kulturliv. Han skrev digte, anmeldte litteratur, var frontfigur i Selskab for Trykkefriheds rette Brug, og han var venner med kendte skikkelser fra samtiden, som H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger. En af hans helt store interesser var det danske sprog, og han mente, at ord af nordisk oprindelse ville skabe et stærkere og klarere indtryk på menneskets fantasi og intuition. Han er ophavsmand til mere end 2000 ord, hvoraf mange stadig bliver brugt den dag i dag. Det er ikke kun videnskabelige ord som rumfang, vægtfylde og brint han fandt på, men også mere dagligdags-ord som udstråling, faldskærm, autoritetstro, tankeeksperiment og ikke mindst ildsjæl - et ord man uden tøven ville kunne bruge om H.C. Ørsted selv.

 

Der findes to udgaver af skulpturen, originalen fra 1861 står på Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade i København. Denne skulptur blev opstillet i 1920 som en markering af 100-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Skulpturen er placeret overfor det sted, hvor det apoteket lå, og hvor H.C. Ørsted blev født. Det er dog ikke den nuværende bygning.

 

H.W. Bissen (1798-1868) var en dansk billedhugger, født og opvokset i Slesvig. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København med guldmedalje i 1823, og med den fulgte et rejselegat, som gjorde at han året efter kunne rejse til Rom. Her arbejdede han de næste ti år og blev bl.a. ansat i den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsens værksted. Han blev på mange måder dennes arvtager, men havde dog i sin kunst et mere nationalt fokus, hvilket bl.a. kan ses som en konsekvens af samtidens strømninger og ideologier. Bissen udførte en lang række skulpturer af berømte danskere, som kan ses som en slags hyldest til hans egen samtid. De fleste var bestillingsværker, men Bissen skabte også en del af eget initiativ. Til hans værk hører også en lang række buster af tidens store danskere, men han skildrede også mere intime motiver, kvinder og børn fra sin familie og vennekreds.

 

H.W. Bissen virkede som professor på Kunstakademiet fra 1840 og siden som direktør i årene 1850-1853. Hans hovedværker tæller monumentet Den tapre Landsoldat fra 1858 i Fredericia og Istedløven fra 1859-60 i Flensborg.