Knud den Hellige

Opstillet: 1953

Kunstner: Einar Utzon-Frank

By: Odense

Om værket :

Bag Odense Rådhus, lidt af vejen, står en monumental bronzeskulptur af “Knud den Hellige” - Danmarks konge fra 1080-1086 og den første helgenkårede dansker i historien.

 

Skulpturen er imponerende og kraftfuld, med kongen på sin sokkel skuende mod himlen. Den rummer mange klassisk maskuline træk, som de brede skuldre og den stærke kæbe. Hele kroppen nærmest råber ud i verden, at her er mand, der er stærkere og modigere end det almindelige menneske.   

 

Han udstråler magt. Samtidig er han ikke aggressiv i sit udtryk. Sværdet holdes bagved ryggen. Brystet er blottet, og ansigtet kigger modigt mod himlen. Skulpturen er ekstremt vertikalt orienteret - som om han skyder sig op ad jorden og mod himlen. Det er Knud den Helliges møde med Gud, vi er vidne til. Han er klar til at møde skaberen og dø, mens han forsvarer, hvad han står for. 

 

Teksten på soklen lyder: Knud sattes dette minde - den Knud der her blev dræbt - Danmarks konge 1080-1086 - myrdet modtog han martyrkronen - Knud den Hellige

 

Knud den Hellige blev dræbt af fjender i Skt. Albani kirke i Odense d. 10. juli 1086. Skulpturen er placeret, hvor den daværende Skt. Albani Kirke lå. 

 

Knud den Hellige blev helgenkåret i år 1100, kun 14 år efter sin voldsomme død. Det var ret usædvanligt, at en helgenkåring fandt sted så kort tid efter dødsfald, og Knud endte desuden med at blive den første helgen i Danmark. Det gjorde ham til en særdeles vigtig og central person for kirkens folk, der flittigt skrev hans historie ned.  

 

Knud den Hellige beskrives i Ælnoths krønike, der er skrevet af munken Ælnoth få år efter helgenkåringen:

 

Han strålede som en karfunkel mellem kostbare ædelstene … Han besad en klar forstand, havde et kongeligt ydre, livfulde øjne, var våbenduelig og rådsnar, og hans klare tanke foldede sig ud i veltalenhed … Så formede Herren sig i ham en herlig stridsmand, som han fra en værdig og myndig konge vilde gøre til himmelskes fælle og martyr.

 

Den fik altså ikke for lidt i forherligelsen af Knud, og man kan foranlediges til at tro, at Einar Utzon- Frank kendte til denne beskrivelse og var på samme mission med sin skulptur.  

 

Det var Knud den Helliges bror, Erik Ejegod, der sørgede for broderens helgenkåring. Det gjorde han formodentlig både af kristne og politiske grunde. Det var jo ikke dumt at kæde den danske kongemagt sammen med selveste Gud - hvilken magtalliance!

 

Man ved, at Knud den Hellige havde en kongsgård i Odense da han levede, og at han havde sørget for nogle fine relikvier til byen, men det var først ved hans død, at hans skæbne blev uløseligt forbundet med Odense.

 

I Middelalderen var Knud den Hellige en vækstfaktor for Odense. Efter hans helgenkåring rejste folk langt for at besøge relikvierne, i form af den afdøde Knuds knogler, for at få helbredelse og ro i sjælen, og når de nu alligevel var i byen, skulle de have et sted at sove, noget at spise og måske også handle. Det skabte fremgang og vækst i Odense. Sådan var det frem til reformationen i 1536, hvorefter man mistede interessen for Knud den Hellige og hans bror Benedikt, som var død i samme slag som sin bror, men som dog ikke blev helgenkåret. Kirken gemte relikvierne væk, og det var først i 1800-tallet, at de jordiske rester af Knud den Hellige og hans bror igen så dagens lys. De kan nu opleves i krypten under Odense Domkirke - Skt. Knuds Kirke, der ligger lige skråt over vejen, bag skulpturen her. 

 

I dag har Knud den Hellige stadig betydning for byen og er en del af byens identitet. Han er blandt andet at se på byens våbenskjold, der hænger ved indgangen til Odense Rådhus. 

 

Einar Utzon-Frank (1888-1955)

Einar Utzon-Frank startede sit uddannelsesforløb i malerlære hos kgl. hofdekorationsmalere Nielsen & Hansen, herefter gik han på teknisk skole efterfulgt af et enkelt semester på kunstakademiet og en periode på Kunstnernes Frie Studieskoler hos P.S. Krøyer. 

 

Utzon-Frank var en hovedperson i den klassicistiske strømning i mellemkrigsårenes danske skulptur. Han nærede stor beundring for Auguste Rodin og den nye franske skulptur, men arbejdede selv videre i en klassicistisk tradition med tråde tilbage til Bertel Thorvaldsen. Som bare 30-årig blev Utzon-Frank professor ved Akademiet, og kom derved til at præge den efterfølgende generation af kunstnere.

Skulpturen af “Knud den Hellige” er skænket af Fyens Disconto Kasse i anledning af bankens 100-års jubilæum i 1946 og blev afsløret d. 18. august 1953.

© 2023 by Urban Artist. Proudly created with Wix.com