Om værket :

På Middelfart Vestre Kirkegård står en stor grønlig krukke. Den har en blød, afrundet vaseform, som buer indad mod krukkens åbning i toppen. Øverst er krukken dekoreret med mørke blomster på en baggrund af lysegrøn. Længere nede mod krukkens bund opløses det grønne i et abstrakt farvelandskab i mørkere farver. Blomsternes glasur løber i et tyndt lag striber ned over det lysegrønne - og det lysegrønne trækker striber ned mod krukkens bund. Det giver en akvarellignende effekt - og man får lyst til at mærke efter om glasuren mon er våd?

 

Krukken har en smuk placering. Den står på en sokkel, der går i ét med en lang bænk i gullige mursten, der strækker sig langs yderkanten af kirkegården - med bevoksning, det blå Lillebælt og den nye Lillebæltsbro som bagtæppe. Det er et spektakulært sceneri, som går op i en højere enhed .

 

Værket, der ganske simpelt hedder Krukke er skabt af keramiker Gunhild Rudjord (f. 1961) til udstillingen Store formater - Kloge hænder på CLAY Keramikmuseum i 2017. Udstillingen var en markering af Tommerup Keramiske Værksteds 30 års jubilæum og værkstedets nære relation til CLAY Keramikmuseum. Der blev skabt 15 nye værker i forbindelse med udstillingen, som alle efterfølgende er blevet en del af CLAYS samling. Man kan opleve endnu et værk fra udstillingen her på Middelfart Vestre Kirkegård - Per Ahlmanns Altings tøven, og flere af værkerne er desuden opstillet i CLAY Keramikmuseums skulpturpark og ved Middelfart Kirke.

 

Gunhild Rudjord er født i Trondheim i Norge, og hun er opvokset i et område med meget ler og mange teglværker. Hendes interesse for leret fik hun allerede som barn, hvor hun som 5 årig gravede ler op af jorden med hænderne og derefter sad med en spand med vand og formede små skåle, som hun efterfølgende dekorerede med vandfarve. Som 12 årig fulgte hun en arkæologisk udgravning i sit barndomsområde. Udover gravpladser og skeletter dukkede også smukke potteskår op i farver og mønstre, der var bevaret helt skinnende og glatte selv efter at have ligget mange hundrede år i mulden.

 

Rudjords optagethed af keramikken forstsatte, og hun søgte mod Danmark for at dygtiggøre sig kreativt, med særligt fokus på sammenhængen mellem de forskellige lertyper og glasurtyper. Hun er uddannet fra Kolding Designskole i 1989.

 

Gunhild Rudjord driver sammen med sin mand keramikeren Esben Lyngsaa Madsen Tommerup Keramiske Værksted, hvor de siden 1980’erne har været førende inden for realisering af store keramiske kunstværker. På Tommerup Keramiske Værksted hjælper de kunstnere med at skabe løsninger, der muliggør nogle ofte meget komplicerede værkkonstruktioner af stor skala, og værkstedet er derfor fyldt af specialkonstruerede maskiner, som kun findes netop her. Der er fx to kæmpe brændingsovne, der gør det muligt at brænde keramiske værker af meget store dimensioner, som krukken her og mange af de andre store keramiske værker i skulpturparken ved CLAY.

 

Gunhild Rudjord har desuden en stor kunstnerisk egenproduktion, hvor hun primært arbejder med de keramiske arketyper, fadet og krukken. Hun har en særegen motivverden af organiske figurer, blomster, bladranker og naturelementer, som er inspireret af norsk almuekunst og nordisk skønvirke - og ikke mindst Thorvald Bindesbølls (1846-1908) kraftfulde ornamentik. Et af hendes særkender, som også ses på krukken her, er måden hvorpå glasuren får lov at være medbestemmende i motivet og ornamentikkens udformning. Glasuren løber, så motivets konturer udviskes, og man får fornemmelsen af, at værket er i bevægelse og transformation sker for øjnene af én.

 

Værket Krukke er skabt som en afformning efter en model i gips. Det er en teknik, hvor man deler en gipsform i to, hvorefter et jævnt lag ler er trykket ud i de to formhalvdele. Herefter presses de to dele sammen, og efter et stykke tid skilles de ad, og man har en samlet “kopi” af den originale form.

 

Krukken er dekoreret med “begitning”. Det er en proces, der kan beskrives som, at man maler på leret med glasur, hvorefter krukken brændes første gang - derefter glaseres krukken med en blank glasur og brændes anden gang. I denne krukkes begitning flyder krukkens blomstermotiv ud og smelter sammen med den æteriske, udflydende landskabsbaggrund.

 

På Tommerup Keramiske Værksted er Gunhild Rudjord “Glasurmester”. Hun har en kæmpe viden om de forskellige glasurer, som hun har indført i et glasurprøvekartotek med hundredvis af glasurprøver, der hænger farvestrålende side om side på udtræksvægge i værkstedet.

 

Hun er blevet kaldt “Glasurens Alkymist”. Glasur er kemiske sammensætninger, der kræver indgående viden, hvis man skal opnå et ønsket udtryk eller resultat på sin keramik. Rudjord assisterer kunstnerne med at finde de rette glasurer til netop deres værk ud fra de skitser, kunstnerne er kommet med.

 

Hun beskriver selv, hvordan der for hende ikke findes noget bedre tidspunkt, end når keramikken skal ud af ovnen, hvor der - selv med hendes store viden om kemien i processen - næsten altid er noget, der overrasker i brændingen. Fryden opstår især, når der i brændingen udvikler sig farver og overfladeeffekter, der overgår de håb og forventninger man havde til resultatet.