Om værket :

I Svendborg findes der stejle, smalle stræder, hvor byen er tæt, kringlet, uoverskuelig og hemmelighedsfuld. Sådan et sted er “Munkestræde”. Start din vandring fra toppen af trappen ved bænken, der byder velkommen.

Når man står ved toppen af Munkestræde, ser man, hvordan det bugter sig ned ad en bakke og snor sig om et hjørne - det kan ikke overskues fra et sted. Man må begive sig ned af strædet for at afdække dets hemmeligheder.

Munkestræde fik sit navn, fordi det skabte forbindelse mellem byens torv og Gråbrødremunkenes kloster. Klostret er siden blevet erstattet af en banegård, og strædet var, indtil for ganske nyligt blevet til en mørk gyde - og en del af byens værtshuskvarter, med en dunkel karakter. Det skulle der dog blive lavet om på, og det lille stræde blev en del af områdefornyelsen “Liv i min by”s arbejde med at forbinde byen med havnen. Afsættet var at skabe en særlig oplevelse - et lille smykke - på vejen mellem by og havn - en grund til at ændre vaner og gå af nye veje. Ellers vil man gå glip af en smuk hemmelighed.

NOAA Architects har udarbejdet konceptet for strædet og et dispositionsforslag, og områdefornyelsens egne arkitekter har projekteret og ført tilsyn. Deres lokaler ligger desuden ud til Munkestræde, og de har derfor fulgt processen på tætteste hold.

Belægningen består af 28 trin af tegl med et væld af mønstre i forskellige størrelser. Afsættet for at bruge teglet som materiale er en bygning i strædet som er lidt svær at opleve nede fra, og som er tegnet af svendborgarkitekten Frits Jørgensen (1882-1961), som har sat sit præg på en stor del af byens bygningsværker. Derudover er der fundet inspiration i forskellige mønstre fundet i det omkringliggende byrum.

Det største trin ca. midt på strædet, er udsmykket med mønstret fra vicekriminalkommissær Sarah Lunds færøske sweater (fra den danske dramaserie Forbrydelsen), og ellers er det mønstre fra omkringliggende bygninger, der har inspireret de forskellige mønstre på belægningen. Til hver side er der lavet “en respektafstand” i beton til bygningerne. I den ene side vokser der noget grønt, som med tiden vil klatre op af bygningerne, og til den anden side leder renden regnvand væk.

Turen gennem det lille stræde er efter områdefornyelsen blevet beskrevet som en rejse på et flyvende tæppe eller en scene fra tusind og en nats eventyr - hvad der før var dunkelt, uhyggeligt og måske lidt ulækkert, er nu blevet til et lille eventyr, der bringer mindelser om munkenes færd gennem byen og Svendborgs historie som middelalderby.

Det giver anlægning til at stoppe op og reflektere over byrummet - se sig omkring, tage stilling til, hvor man befinder sig.

 

 

Går man igennem den lille passage i bunden af Munkestræde, kan man opleve “Munkebrønden”, hvor to munke bærer et vievandskar på ryggen. Over dem er en mindetavle med påskriften: ”Ved denne plads laa til 1870 aarene et Graabrødrekloster stiftet 1236 af Astrad Frakke, drost og borgfoged i Svendborg”. Munkebrønden, som vi kan opleve den i dag, er skabt i 1917-18 og refererer til gråbrødrenes vandforsyning, som man havde fundet rester af ved en ombygning i denne periode.