Om værket :

I Svendborg findes et monumentalt kunstværk af Peter Brandes, der passer så godt ind i sine omgivelser, at det næsten kan være svært at få øje på. Og når du har fået øje på det, tager det lidt tid at overskue og begribe det kæmpemæssige relief. Man må bruge tid med det.

Værket er en billedfortælling, der gennem detaljer fortæller en række historier fra Odysseen, om den græske sagnhelt Odysseus, som måtte rejse over havet til Troja og være væk, frivilligt og ufrivilligt, i over tyve år inden han vendte tilbage til sit elskede Ithaka og sin ventende hustru, Penelope.

 

På Odysseus’ lange rejse nåede han at vinde en sejr over Troja, kæmpe med det grimme enøjede uhyre, kyklopen Polyfemos, som han stak øjet ud på, lade sig fortrylle af sirenerne, møde sin nu voksne søn Telemachos, hjemvendt på øen Ithaka og meget meget mere.

 

Læn nakken lidt tilbage og stil skarpt på værkets detaljer.

Centralt i værket findes to figurer - de fremstår som en slags spejlbilleder - til venstre ses en opretstående figur, som er Odysseus’ kone Penelope, og den nedadvendte figur ved hendes side er Odysseus selv.

Peter Brandes beskriver selv værkets udtryk således; jeg nåede frem til at bruge en dæmpet farveholdning med et facetteret billedsprog, alt holdt sammen af to store sort-tegnede figurer, der som en slags spejlbilleder dukker frem fra væggen (…) Disse to skikkelser danner næsten en cirkelbevægelse, fremstår som en cyclus - et kredsløb, der symbolsk skal forstås sådan, at vi rejser bort, kommer tilbage for igen at rejse. Stifter hjem, sætter måske børn i verden, som selv rejser ud og kommer hjem, for at rejse igen.

Til venstre for Penelope finder vi kyklopen Polyfemos, der i Odyséen får stukket øjet ud af Odysseus. På værket hænger han nærmest svævende i luften. Benene er bøjet bagved ryggen, og han har en sort streg strålende ind - eller ud af øjet og ind i siden på Penelope.

Henover Penelopes venstre skulder og bryst svæver en blå, fuglelignende skygge. Det er én af de sirener, der prøvede at lokke Odysseus med sin sang, hvilket han formåede at modstå.

Midt på Penelopes krop ses en sort firkant med et omrids af et ansigt. Det er et portræt af Homer, den græske digter, som helt fra antikken tillagdes de to store episke digte Iliaden og Odysseen, der står som de første i græsk og dermed i europæisk litteratur.

Over Odysseus’ fod, der stikker i vejret, ses til højre for den et portræt af den græske gud Zeus, og ind over Odysseus’ skulder og torso ses et portræt af ham selv og sønnen Telemachos’.

Centralt på relieffet ses et lysende blåt skib, der binder fortællingen og detaljerne om den lange rejse sammen.

Værket er en bestillingsopgave bestilt af Svendborg Sparekasse i anledning af dennes 150 års jubilæum i 2002. Da Peter Brandes havde arbejdet med Odysseen i en række illustrationer, faldt det ham naturligt at vælge motiver fra selvsamme epos. En anden grund for motivvalget var ifølge Brandes, at Svendborg er en søfartsby, der åbner sig ud til havet, og som gennem tiderne har fostret søhelte, som på lange rejser ikke alene sikkert har oplevet eventyr som Odysseus', men som også har oplevet langt fravær fra deres “Peneloper”, og på samme måde har efterladt hustruer og kærester ventende og forventende tilbage.

 

Værket måler i højden 10,38 m og i bredden 4,46 m og består af 640 enkeltfliser. Det er skabt på Tommerup Keramiske Værksted, hvor Brandes i en årrække har arbejdet med store keramiske værker, og hvor han bl.a. har udført en række monumentale krukker, der er blevet en slags signatur for ham.

 

Peter Brandes :

Peter Brandes er født i 1944 og er autodidakt kunstner. Han har gennem årtier opbygget en markant rolle på den danske kunstscene Han bliver ofte associeret med de af hans værker, der behandler kristne og antikke temaer og store mytologiske fortællinger, som det også er tilfældet her.

 

Brandes indtog en fremtrædende plads i den abstrakte ekspressionismes nye gennembrud, der for alvor manifesterede sig omkring 1980. Hans værk har sit tyngdepunkt i maleriet, men han har ligeledes en betydelig produktion af grafik, tegning og fotografi. Fra slutningen af 1980'erne og starten af 1990’erne er keramikken, skulpturen og glasmosaikken kommet til at spille en større rolle blandt Brandes udtryksformer. Inden for keramikken bevæger han sig i alt fra fra relieffer og mindre figurer til krukker, der efterhånden har antaget gigantiske dimensioner.

 

Peter Brandes har gennem sit kunstneriske virke interesseret sig indgående for antikken og har skabt flere værker og udstillinger med antikken som omdrejningspunkt. Han har desuden illustreret Æneiden (1996), Illiaden (1999) og Odysseen (2002) med oversættelser af Otto Steen Due.