Om værket :

Ved Assens havn står søhelten Peter Willemoes og skuer op mod sin fødeby Assens med havnen og havet som bagtæppe. Han er placeret særdeles højt med en slags forhøjning under selve soklen , og man forstår straks, at han er noget særligt - hævet over det almindelige menneske. 

 

Statuen forestiller Willemoes i uniform med en luntestok i hånden og en mortérgranat ved fødderne. Den er skabt efter en model af C.C. Peters fra 1881, og den er støbt i kanonstål. Statuen blev opstillet i Assens i 1902. Den havde oprindeligt sin plads ved posthuset i Assens, men blev flyttet til sin nuværende plads ved Kogehusmolen i 1971, da der skulle anlægges en ny ringvej. Ved den lejlighed blev den placeret på en ekstra forhøjning af brosten, der sammen med en mast og rig bag skulpturen skal give mindelser om omridset af et skib. Omridset forestiller orlogsskibet “Prinds Christian Frederik”, hvor Willemoes havde sin sidste udkommando.

 

Bag Willemoes ses et fredet kogehus fra 1824, som blev benyttet af søfolkene, når de var i havn, da brug af åben ild i kabysserne var forbudt i havn.

 

Peter Willemoes blev født d. 11. maj 1783 i Assens som søn af byens Amtsforvalter, og allerede som fireårig blev han indskrevet i Søkadetakademiet i København, hvor han blev sendt over som 12 årig. I år 1800 var han færdiguddannet kadet og blev snart herefter udnævnt til sekondløjtnant.

 

Som blot 17-årig kom Willemoes til at spille en heltemodig rolle i Slaget på Reden i 1801, hvor han kæmpede bravt for at beskytte den danske flåde mod englænderne. Han opnåede stor anseelse og opmærksomhed for sit heltemod og der gik faktisk lidt mode i Willemoes. Folk fik samme frisure som ham og gav deres børn navne som Peter og Petrea - og endda Willemoesine. 

 

D. 22. marts 1808, ikke længe efter Københavns bombardement, omkom Willemoes blot 24 år gammel i Søslaget ved Sjællands Odde, der stod mod den Engelske flåde, men selv efter hans død faldt hans popularitet ikke. 

 

Efter Slaget på Reden var den populære Willemoes blevet inviteret med til mange arrangementer og middage, og her havde han bl.a. mødt den jævnaldrende præst N.F.S. Grundtvig, som han blev venner med. Dette venskab kom til at have stor betydning for Willemoes’ eftermæle, idet Grundtvig skrev flere sange og digte, og mindeordet på mindestøtten ved Sjællands Odde, efter søheltens død. Her er sangen “Kommer hid, I piger smaa” fra 1808 den mest kendte, og den indgår stadig i Højskolesangbogen (med melodi af C.E.F. Weyse fra 1837).

 

Første halvdel af 1800-tallet var mildt sagt præget af uro i Danmark, og man havde brug for nationale symboler at samles om for at højne nationalfølelsen og sammenhørigheden i landet. Her blev Willemoes et kært symbol på ungdom, tapperhed og kærlighed til fædrelandet.

 

Kendte navne som forfatteren Steen Steensen Blicher og komponisten Carl Nielsen fulgte i Grundtvigs spor med egne hyldester til Willemoes, og han er blevet hædret i kunstarterne længe efter sin død - senest i 2001, hvor der blev skrevet en “Willemoesmarch” i anledning af 200 året for Slaget på Reden.   

 

Omkring år 1900 opstod ideen om at lave en statue af søhelten, og en kreds af 75 mænd fra Assens og opland samledes i en komité med målet at rejse et mindesmærke for søhelten. De fik bl.a. støtte fra Marineministeriet i form af 3000 pund kanonmetal til støbningen. 

 

Statuen blev støbt efter en model skabt af professor Carl Christian Peters fra 1881, og den blev afsløret med pomp og pragt d. 11. maj 1902. Der var lagt festprogram og skrevet sange til fejringen, og der blev sunget fædrelandssange i Willemoes’ ære. Besætningen fra skrueskonnerten “Ingolf” på 125 medlemmer marcherede gennem byen fulgt af indbyggerne fra Assens, der gik med foreningsfaner og var ledsaget af musik, og der blev lagt blomster og kranse ved både statuen og Willemoes’ fødehjem.   

 

Professor Nicolaj Bøgh, der selv var fra Assens-egnen forfattede  en hyldestsang til søhelten, der skulle synges på melodien til “Kong Christian stod ved højen mast”. Tredje vers lyder: 

 

Vær hilset, dyrebare Helt

Som ej kan dø!

Paa Mindets klare Stjærnefelt

Dit Navn har længe lige gældt

Med Heltenes fra Bugt og Bælt

Og Østersø.

Din Troskab i Dit Sønnekald,

Din Ild, Din Kamp mod alt Forfald,

I Fremtids Slægter sænke skal

Sit sunde Frø.  

Målet med mindesmærket var selvfølgelig at mindes den unge søhelt og bysbarnet Willemoes, men komitéen for opførelsen af statuen skrev yderligere i en avisartikel, at målet tillige var: … at hæve hele vort folks åndsliv og nationale følelse.