Om værket :

Langs den naturskønne Ringe sø findes det meget markante kunstværk Termini i form af en 60 meter lang kunstbænk i indfarvet, hvid beton. Bænken består af 156 præfabrikerede betonelementer, der er sat sammen. Navnet Termini er italiensk og kan oversættes til “vilkår” eller “regler”

 

Termini er tænkt som en slags promenade eller belvedere mod søen. Anlægget er udformet som en kontinuerlig bænk eller en række trin, hvorpå der rejser sig en række overdækkede pladser, hvor man kan sidde i læ for vind og vejr. Disses længder og mellemrum er bestemt ud fra “Fibonaccis talrække”, hvilket giver figuren sin dynamik, samtidig med, at der i figuren opstår en fortætning i den ene ende og en udskudt solitær plads i den anden. Fibonaccis talrække blev første gang beskrevet i 1202 af den italienske matematiker Leonardo Fibonacci. Talrækken er en matematisk beskrivelse af nogle karakteristiske egenskaber i naturen. Selve talrækken er 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34… osv - hvert tal er summen af de to forrige tal. Tallene beskriver en måde naturen kan vokse på og kan fx findes i nogle af naturens spiralmønstre. Det kan være når man tæller frø i en solsikkeblomst, skæl i kogler eller buketter i et blomkålshoved.

De overdækkede pladser er endvidere delt op ved hjælp af søjler, hvorved selve bænkens grundlæggende egenskab som en social siddeplads udfordres.

 

Ideen med at skabe en “kunstbænk” i Ringe går tilbage til efteråret 2011, hvor der blev arbejdet med en masterplan for udviklingen af Ringe by. En af idéerne var en svungen bænk, der skulle være Nordens længste kunstbænk. Bænken skulle placeres ved Ringe sø, den skulle være let tilgængelig og have en udformning, der gav mulighed for både leg og bevægelse, samt siddepladser. Det var desuden et krav, at den skulle være vejrbestandig og fremstå som et kunstværk.

 

Arkitekt Poul Ingemann (f. 1952) blev udvalgt til at udforme kunstbænken. Undervejs i processen var projektet meget omdiskuteret, og der var delte meninger om, hvorvidt en bænk udformet i betonelementer ville klæde området ved Ringe sø. Debatten førte bl.a. til en ændring af bænkens placering langs søbredden, men I december 2015 stod Termini færdig, og i dag har mange lokale borgere taget bænken til sig.

 

Bænken bliver dagligt brugt af mange forskellige grupper, og den er hadet af nogen og elsket af mange. Det er et sted, hvor børn leger, hundeluftere hviler benene, og hvor mange unge hænger ud, når der skal være lidt fest i gaden, eller man mødes i kliken. Der er talt op til 80 unge på bænken. Nogle har minder om deres første kys til en efterfest ved bænken, og andre om da de kastede op, fordi de havde drukket for meget. Bænken er altså blevet en vigtig del af Ringes historie, og den har bidraget til at sætte byen på det kunstneriske landkort. Den vil ses og snakkes om, og siden den stod færdig i 2015 har den tvunget forbipasserende til at tage stilling til den.

 

Kunstner og arkitekt Poul Ingemann (f. 1952) er uddannet tømrer, byggetekniker og arkitekt. Siden 1987 har han været selvstændig med Poul Ingemanns Tegnestue. Ingemann har været lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, projektleder på forskningsprojektet Laboratorium for Tid og Rum og været medlem af flere udvalg under Statens Kunstfond. Blandt Ingemanns mest kendte værker er hans bidrag til udbygningen af Johannes Larsen Museet i Kerteminde og boligkvarteret Blangstedgård i Odense. Hans værker opleves ofte som monumentale, og de er præget af enkle materialer og rene linjer, og Termini er et tydeligt eksempel på herpå.

 

Værket er doneret af Statens Kunstfond og Faaborg-Midtfyn kommune.